Professionel Kranio-Sakral
Jeg er uddannet professionel Kranio-Sakral terapeut, som jeg dagligt specialiserer mig med i vores lille klinik. Som sidegesjæft er jeg certificeret healer, hvor jeg har kursus indenfor Japansk Lifting samt Bach’s Blomsterremedier, og så er jeg ellevild med homøopati, som også kan overvejes i behandlingsforløbet.
Book tid
Hjertesag hos små
Jeg har i mange år behandlet både spæde, børn og voksne og har i årenes løb udviklet stor passion for behandling af spæd- og småbørn.
Jeg ser hvordan børn klarer sig bedre gennem mange af livets andre udfordringer, når de er tilpasse i både krop og sind og har overskud til at magte udfordringerne – hvad end det drejer sig om eksempelvis mødet med andre mennesker eller motorisk. På sigt vil “den glade krop” også være i mindre risiko for at der opstår problematikker hvad end det gælder koncentrationsbesvær, migræne, smerter i ryg, spændinger i nakken, slid i led mv.
Læs mere om Kranio-Sakral
Michelle Nødskou
Professionel Kranio-Sakral
Jeg er uddannet professionel Kranio-Sakral terapeut, som jeg dagligt specialiserer mig med i vores lille klinik. Som sidegesjæft er jeg certificeret healer, hvor jeg har kursus indenfor Japansk Lifting samt Bach’s Blomsterremedier, og så er jeg ellevild med homøopati, som også kan overvejes i behandlingsforløbet.
Book tid
Fokus på dig og din balance
Jeg har i mange år behandlet både spæde, børn og voksne og har i årenes løb udviklet stor passion for behandling af spæd- og småbørn.
Jeg ser hvordan børn klarer sig bedre gennem mange af livets andre udfordringer, når de er tilpasse i både krop og sind og har overskud til at magte udfordringerne – hvad end det drejer sig om eksempelvis mødet med andre mennesker eller motorisk. På sigt vil “den glade krop” også være i mindre risiko for at der opstår problematikker hvad end det gælder koncentrationsbesvær, migræne, smerter i ryg, spændinger i nakken, slid i led mv.
Læs mere om Kranio-Sakral
Min historie
Jeg husker én situation tydeligt fra fødslen; gennem to af vores presseveer lød det som om, at noget knagede/knas, inde mit hovede. Jeg følte en kølig fornemmelse brede sig bagefter, det isnede helt nede i mine kindtænder i overmunden. Jeg mærkede og følte det intenst. Skrækken nærmede sig mig men nåede mig aldrig helt. Jeg var for flad. Jeg pressede så hårdt med underlivet og følte, at jeg skulle føde babyen ud gennem ørerne. Trykket i mit hovede var så stort. Min energi var opbrugt og mit fokus lå så meget i den anden ende, at jeg ikke engang orkede at fortælle jordemoderen om det.
Jeg husker, at jeg efter fødslen lå længe og stirrede ud af vinduet. “Er du ikke glad?” spurgte min kæreste mig. Nej, jeg var ikke glad. Jeg var heller ikke sur. Eller noget andet. Jeg vár bare.
Den første lange tid efter fødslen følte jeg, at jeg var i en form zombie-tilstand. Jeg var ør, kunne ikke tænke klart og jeg var kronisk træt. Hvis vi skulle ud af døren, blev jeg presset over at skulle pakke pusletasken som skulle kunne rumme hvad-nu-hvis situationer – og stadig skulle kunne lukkes. Hele den proces og form for planlægning var så omfattende, at jeg blev nedlagt med migræne. Hver gang. Det var sikkert og vist. Jeg følte mig så inderligt underligt stresset og samtidigt var jeg helt bevidst om, at jeg ikke havde noget at være stresset over. SÅ stor en mundfuld var baby jo reelt heller ikke. Og begrebet “fødselsdepression” smagte også forkert.
Nå, men alt sammen beskyldte jeg “den store omvæltning” for. Måske var det bare sådan her det var og måske mærkede jeg det bare tydeligere end de, som havde overskud til at gå i mødregrupper, til babysvømning, på kaffebesøg eller shoppetur. Eller i det hele taget bare at gå en tur.
Læs mere
Hele den her fødselsberetning, som min rejse startede med, tog mig årevis og en uddannelse som alternativ behandler, at komme væk fra. Mere om det.
Mit første møde med Kranio-Sakral terapi fandt sted da min datter var nogle måneder gammel. Jeg følte, at noget ikke var helt som det burde være. Jeg synes jo altså egentlig, at hun var glad og tilpas. Jeg mener, jeg havde jo intet at holde det op mod, så det var jo nok ganske fint. Men en indre stemme blev ved med at tale til mig på samme tid. Som om, at en følelse af tvivl overrumplede mig. Det fik mig til at tænke i mange baner og resulterede i, at jeg endte hos en Kranio-Sakral terapeut. Min første erfaring med behanlingsformen var ikke noget at råbe hurra for. Det blev en halvdyr og længere o,,mgang, uden nogen effekt. Andet end at det var hyggeligt at nogle nussede mit barn og musikken var beroligende for mit overkørte system. Efter syv behandlinger, sagde jeg stop.
Kort tid efter ophøret kommenterede sundhedsplejersken på et begyndende skævt kranie og jeg fortalte hende i den forbindelse om min i forvejen eksisterende fornemmelse af, at noget ikke var helt som det skulle være. Vi talte om Kranio-Sakral terapi og jeg fik hurtigt takket nej til dén retning. Så klog var jeg da blevet! Min sundhedsplejerske talte dog meget positivt og jeg endte med alligevel at tage imod nummeret på en, hun vidste hvem var. Den lille peptalk hun gav mig, er jeg hende evigt taknemmelig for.
Jeg opsøgte Kranio-Sakral terapeuten og min datter fik konstateret flere ting; hun var skæv i bækkenet, skæv både øverst og nederst i ryggen, havde en form for hold i nakken, havde skævt kranie og så sad hendes mavesæk ovenfor mellemgulvsmusklen. Om jeg var ved at tabe underkæben (og hyle over en form for enorm taknemmelighed, følelsen af at være blevet anerkendt og lyttet til og ikke mindst, at terapeuten formåede at finde en masse problematikker og være i stand til at handle på dem)? Dét tror jeg da nok.
Jeg fik i samme ombæring konstateret, at det er vanvittigt vigtigt at sikre sig, at man vælger en terapeut med erfaring indenfor spæd- og småbørn – og jeg vil endda vove at sige: som er uddannet og eksamineret.
Jeg blev så inderligt og dybt berørt at hele forløbet. En ny verden åbnede sig for mig. At se min lille baby ligge der og hygge sig igennem en behandling som afspændte muskler og skubbede til knogler, dét var så stærk en følelse og i dét sekund mærkede jeg i hele mit system, at dét dér, dét ville jeg være i stand til at tilbyde andre. Alle. Babyer som børn som voksne.
Da jeg havde gået på Kranio-Sakral terapeut skolen i et års tid, havde vi en af lektionerne, specifikt omhandlende nakken og bunden af kraniet – og symptomer på skævheder i området. Jeg nikkede genkendende til alle de gængse symptomer. Først her gik det op for mig, at det altså ikke var meningen, at man behøvede have det sådan, som jeg havde det. Og at nerven der styrer vores stres- og afslapningssystem, helt sikkert måtte være påvirket af dette.
Det fik mig til at fortælle min klasse om, hvordan jeg havde det og alt imens jeg satte ord på og sagde dem højt, gik det op for mig at det havde været sådan siden jeg fødte. Det gøs ned af min ryg og på samme tid føltes det SÅ befriende. Den knasende lyd var dog bekymrende nok til, at jeg på fællesråd i klassen blev opfordret til at få hovedet tjekket. Så jeg kom til neurolog, blev tjekket på både psyke og fysik, mange spørgsmål skulle besvares og test udføres; symmetriske og asymmetriske bevægelser, sanser mv. alt så fint ud. Jeg blev henvist til MR scanning. Alt sammen uden bekymring fra min side, for jeg havde jo forklaringen og forståelsen af, hvad der reelt var sket i min krop. Jeg havde hørt vridet. Vriddene, måske endda.
Til samtale med svar på scanningen, fik jeg mit bevis. Intet atypisk. Intet gammelt bristet. Intet der så svagt ud. Alt var fint.
På skolen gik vi herefter igang med at løsne op for, med tiden, at kunne rette min nakke og mit kranie ind. Skabe mere symmetriske bevægelser i mine knogles bevægelser – både i kraniet og i nakken. Fjerne spændingerne og frigøre systemet for de gener, der blokerede for mit velbefindende. Jeg som blomstrede op på ny, vandt overskuddet tilbage, begyndte at danse og synge hjemme i stuen igen, fik øje på en masse og blev nysgerrig, emmede af kreativitet og kærlighed. Det var ganske enkelt fantastisk.
